Adopter en hest / A's

A's

A’s er en 9 år gammel islænder, vallak, ca 143 cm høj, med stamtavle og rødt pas, en stor gammeldags stærk type, meget smuk ❤️han er 4 gænger. A’s er frivilligt overdraget til Vestjysk Hestevelfærd grundet manglende tid og økonomi til ham (en følge af skilsmisse i familien).

A’s har mild sommereksem, men dette holdes under fin kontrol med brug af insektdækken i sommerhalvåret ☺️

A’s har tidligere haft et “sart” sind og været betegnet som “problemhest”; da forrige ejer ikke havde styr på hans sommereksem, udviklede han smertefulde/kløende sår i manen. Da han samtidig ikke havde været meget i hænder, blev han rigtig svær at behandle på, og han udviklede et stort flugtinstinkt ved forsøg på behandling.

Nuværende ejer overtog A’s for godt 2 år siden, som en helt rå foldbums. Han har udviklet sig rigtig meget siden, og er nu fuldt ud håndterbar fra jorden, 100% tryg ved mennesker, kælen, tillidsfuld og har sågar en lidt fræk personlighed! Står dog lidt uroligt når han skal have løftet baghove, men dette har været meget bedre da han tidligere var mere i hænder. Han har forsko på pt, og står pænt for smed. Han er social med andre heste, og tilpasser sig nemt i en ny flok.

A’s blev basalt tilredet i foråret 2017, og kan rides ud i skoven i alle gangarter, men han er aldrig redet på bane eller forsøgt gangsat, og er ikke redet ret meget. 100% trafiksikker, og kan rides ud alene. Han går frisk frem, men er nem at stoppe igen. Han er trænet lidt i longe.

Han kræver en kærlig, erfaren og rolig rytter, der tålmodigt vil videreudvikle ham , for han har kapacitet til meget mere og kan blive en fantastisk ridehest. Han fortjener at komme i de rigtige hænder, hos en person der kan give ham mere tid og kærlighed 😍 Formidles ikke ud som børnehest.

Saddel, dækken og trense følger med ham.

A’s kan ses ved Holstebro området.

Formidlingsgebyr 7500 kr.

Bemærk dette er formidling ikke salg
 
 
Vestjysk Hestevelfærd